OM Helle Bager Nielsen
Helle er 46 år, bor på Norasvej med sin mand og deres to børn, der går på Søndervangskolen. Til
daglig arbejder hun som chefkonsulent med fokus på borgerinddragelse og grøn omstilling. Hun
blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i 2021 og har siden arbejdet i både Miljø, Teknik og
Ejendomsudvalget og Børne og Skoleudvalget.
Hun har været engageret, siden hun var helt ung, blandt andet i ungdomspolitik, elevråd,
boligforening, menighedsråd og i sine børns institutioner og skoler. Hendes politiske engagement
bygger på grundlæggende værdier om, at alle har ret til at leve et liv med værdi og selvtillid, og på
oplevelserne med hendes egne børns dagtilbud og skoleliv.
Helle brænder for at gøre Glostrup til den bedste kommune for børn og børnefamilier. Hun har
arbejdet for fire selvstændige skoler og en ny udskolingsmodel, og nu er hendes fokus at skabe
flere tilbud til store børn og unge. Det handler om at sikre fællesskaber uden for skærmen, hvor
unge kan trives, tro på sig selv og møde rollemodeller, der giver andre idealer end dem, de ser på
Instagram. Derfor vil hun styrke SFO’er og klubber og beskytte børn og unge mod puffbars,
lattergas og opioider.
Hun er også en stærk stemme for klima og miljø. Helle har spillet en central rolle i arbejdet med
Glostrups klimaplan, og hendes fokus er nu at sikre, at vi når i mål. Hun vil skabe rammer, der gør
det lettere at leve klimavenligt, fra flere træer og grønne byrum til en byudvikling, hvor mennesker
og natur kan trives side om side. Helle har selv en stor kærlighed til naturen, hvor hun finder ro og
inspiration, og det giver hende lysten og ansvaret til at beskytte den.
Endelig sætter Helle fokus på kvinders sundhed, som alt for længe har været underprioriteret. Hun
arbejder for bedre hjælp efter fødsler og støtte i overgangsalderen, så flere kvinder kan få den
hjælp, de har brug for.
Med Helle får vi en kandidat, der både ser detaljen og helheden. Hun vil kæmpe for et grønnere
Glostrup, bedre rammer for børn og unge og for at kvinders sundhed for alvor bliver taget alvorligt.
Vision for Glostrup
BØRN OG FAMILIER
Det skal være trygt og nemt at være børnefamilie i Glostrup.
GRØN OMSTILLING
Vi skal have mere natur, flere træer og nemmere grønne valg i hverdagen.
KVINDERS SUNDHED
Kvinders sundhed skal tages alvorligt – fra fødsel til overgangsalder.
SIKRE SKOLEVEJE
Alle børn skal kunne færdes trygt til skole og fritidsaktiviteter.
FLERE TILBUD TIL UNGE
Vi skal skabe stærke fællesskaber med sport, kultur og klubtilbud.
GLOSTRUP STATION
Vi skal have fokus på, at stationen bliver renoveret og passet godt på, så den er tryg og tilgængelig for alle.